Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Betaling for vandskade

Vi har fået en vandskade i loftet på vores toilet. Vi aftalte med vores overbo, at vi skulle have en VVS’er ud og finde ud af hvor vandet kom fra. D. 8/11 2007 var VVS’eren her og besigtige skaden, og han kunne konstaterer, at vandet stammede fra en revne i skålen i overboens toilet, som havde betydet, at der gennem en del tid havde sivet vand ud. VVS’eren lagde skriftlig besked hos vores overbo, om at tømme det beskadigede toilet for vand og ikke benytte det længere, dvs. få det udskiftet hurtigst muligt. Vi slog derefter loftspudset ned i det vandskadede område, således at loftsbrædder og etageadskillelse kunne tørre. Vi aftalte derefter med overboen, at vi skulle have Hussvamp Laboratoriet ud og tage målinger. De var her d. 14/12 og kunne i deres undersøgelse konstatere, at der var uacceptabel høj kimbelastning fra forskellige skimmelsvamparter i rummet som følge af vandskaden; deriblandt også sundhedsskadelige arter. Ca. halvdelen af loftsbrædderne skal derfor udskiftes, og hele rummet skal desinficeres med Rodalon. (Rummet er dog kun ca. 1 m2 stort) Vi havde inden disse to besigtigelser / undersøgelser aftalt med overboen, at han skulle betale regningen fra VVS’eren (ca. 1.700,- til betaling 8/12 2007) samt for svampeundersøgelsen (ca. 3.500,- til betaling 1/1 2008). Vi har så sagt, at vi nok skal betale, hvad det kommer til at koste at udbedre skaden, idet vores eget toilet alligevel står over for at skulle ombygges i nærmeste fremtid. Problemet er bare, at vi kan konstatere at overboen ikke har betalt disse regninger – som jo står i vores navn. Og vi har vores tvivl om han nogensinde får det gjort, idet der i den periode, hvor han var formand for andelsforeningen, har været adskillige fortilfælde af forsømmelser og syltede sager fra vedkommendes side. Vi har derfor nu set os nødsaget til, selv at betale regningerne. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan få indkrævet pengene fra overboen?

Vores svar fra

Skriv en skylderklæring som din overbo skal skrive under på. Nægter han det skal du henvende dig til en advokat. Det er mange penge og overboen skal betale alle omkostningerne som følge af vandskaderne, svamp mv. Du har formentlig en retshjælpsforsikring i din indbo/hjemforsikring.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.