Betaling af dokumenter.
Spørgsmål: Hej, jeg fik sidste år lavet et andelsbolig kreditlån. I den forbindelse skulle jeg have nogle dok. af bestyrelsen som jeg skulle aflevere i banken. I april måned i år blev det vedtaget at andelhavere fremover skal betale for at få disse dok. af bestyrelsen. Min bank skulle have en underskrift af en fra bestyrelsen og sendte dok. første gang i januar i år. Kasseren som i sin tid havde udleveret disse dok. til mig havde stemplet alle dok. med sit stempel (hans titel, navn og adresse) banken får dem dog ikke tilbage, så de rykker og ender med at rykke 3 gange uden at få dok. retuneret i underskrevet stand. Kasseren er så i mellemtiden (dec. 2005) stoppet med at være i bestyrelsen. Banken sender dem så til vores nye bestyrelses formand (men han modtager dem først efter at vores nye bestemmelse om betaling er vedtaget) som underskriver disse og sender dem retur og herefter sender mig en regning for behandlinge n. Jeg mener ikke at det kan være rigtigt at jeg skal straffes for at den tidligere kasserer ikke afleverer disse dok. til hans efterfølger, hvilket jeg har forsøgt at fortælle bestyreslen, men de er ligeglade selvom jeg har forklaret dem hele forløbet. Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal betale for noget som er vedtaget efter at jeg rent faktisk har bedt om dok? Mvh. Alex
Kære Alex Jeg kan godt forstå din harme, men på den anden side må man sige at bestyrelsen rent faktisk har udført et stykke arbejde som du er den eneste der nyder godt af, hvorfor det vel er rimeligt at der betales for dette. Jeg synes du skal prøve at finde en løsning med bestyrelsen. Vær opmærksom på at det af jeres vedtægter kan fremgå at manglende betaling af beløbet er eksklusionsgrund. Håber I finder en løsning. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk
Flere spørgsmål