Bestyrelsesmedlem
En andelshaver står alene som andelshaver. Hun har fået en kæreste, som nu er flyttet ind og har folkeregisteradresse på adressen.
Spørgsmålet er: kan vedkommende, indflyttede kæreste indvælges i bestyrelsen for andelsboligforeningen?
Og såfremt de er uenige om bestyrelsens beslutning: Hvem af disse to har den afgørende stemme?
Det afhænger helt af, hvad der står i vedtægterne.
I forholdsvis gamle vedtægter står der ofte, at den, som vælges til bestyrelsen skal være andelshaver. Står dette alene, så er det sådan.
I nyere vedtægter og i Normalvedtægten for andelsboligforeninger fremgår det, at ikke bare andelshaver, men også disses ægtefælle eller et myndigt husstandsmedlem kan vælges til bestyrelsen. I sådanne tilfælde kan en samlever, som er myndig, godt vælges til bestyrelsen, men så antages det, at den pågældende andelshaver selv ikke at kunne være medlem af bestyrelsen sammen med samleveren/ægtefællen.
Det er således indholdet af vedtægterne, som er afgørende for spørgsmålet.
Med venlig hilsen
ADVODAN Slagelse
Carl-Jørgen Thingaard
Advokat
Flere spørgsmål