Hvor længe må bestyrelsen tilbageholde penge til fejl og mangler?
Vi solgte vores andelsbolig pr. 1 marts. Andelsboligforeningen har tilbageholdt 20.000 kr. til at dække evt. fejl og mangler. Hvor lang frist har de til at komme med krav om istandsættelse og hvor længe må de beholde vores penge? Vores vedtægter er ABF standardvedtægter.
Det fremgår af normalvedtægten, § 3 stk. 3, at andelen udbetales ved udtrædelsen. Der kan således, som udgangspunkt, kun ske tilbageholdelse til fx eventuelle fejl og mangler hvis det er tilføjet til vedtægterne, og dér skal det også fremgå hvor lang tid man kan tilbageholde. Man kan ikke i ubegrænset tid tilbageholde, og eventuelle fejl og mangler bør kunne konstateres kort efter den nye flytter ind, så 1 2 måneder vil måske være acceptabel. Prøv at se i vedtægterne, hvis du stadig har en kopi af dem.
Venlig hilsen
Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail: hju@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål