Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Skal bestyrelsen udfylde skema ved salg?

Vi har i foreningen et medlem som ønsker at sælge sin andel. Vedkommende har kontaktet en ejendomsmægler, som hævder, at det er foreningens bestyrelse, som skal udfylde Danske Ejendomsmæglerforenings Andelsboligskema, formular nr. 28.100 JULI 2011.

Formularen er på 4 sider og det er først på side 4, at foreningen er nævnt til at skulle komme med supplerende oplysninger. Vi har altid haft statsautoriseret revisor på foreningens regnskab og mener ikke, at vi som “lægmænd” skal udfylde denne formular.

Vores svar fra

Bestyrelsens rolle er at godkende en købsaftale mellem den fraflyttende andelshaver og en ny andelshaver.

I disse tider er det ikke så nemt at få disse aftaler på plads, som det har været. Og en potentiel køber har focus på, at han får de rigtige oplysninger. En ejendomsmægler har et særligt ansvar for at få sagen belyst. Derfor indhenter ejendomsmægleren oplysninger hos diverse myndigheder m.v. Alle har en interesse i, at købsaftalen indgås på det rigtige grundlag.

Men der er omkostninger – tid og ansvar – forbundet med besvarelsen og den, der svarer, er berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr. For oplysninger afgivet af det offentlige findes regler om gebyrer.

Så jeg vil foreslå, at I – evt. via jeres revisor – besvarer skemaet og opkræver gebyr. Selv om I ikke er forpligtet til det. Gebyret afhænger selvfølgelig af indsatsen. Hvis andelshaveren ikke har givet regnskab, vedtægter m.v. til ejendomsmægleren, må I bruge tid på at finde også disse oplysninger frem.

Systemet kendes fra ejerforeninger.

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.