Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Beskatning ved udlejning

Jeg har en lejlighed beliggende på ovenstående adresse og ønsker at udleje den, da jeg ikke kan få den solgt til den pris jeg vil. Den offentlige værdi er på 1.200.000 kr. Det er en 2 vær. på BBR 52 M2 eller 55 tinglyst areal. Den er total nyrenoveret. Jeg har lån får 1.334.000 som kreditforeningslån. Min månedlige brutto udgift er fra lånet 6.666 kr. plus ejendomsskat og fællesudgifter. Jeg forestiller mig, at udleje lejligheden til 6000 kr. plus forbrug. Som jeg forstår det, så er der et bundfradrag på 24.000 kr. som jeg ikke skal betale skat af, men skal jeg så betale skat af resten? dvs 48.000 kr. Jeg har ikke tænkt mig at skulle tjene på at udleje, nok nærmere kommer jeg til at sætte 1000 kr. til om måneden. Jeg håber meget i kan hjælpe mig.

Vores svar fra

Du bliver ved en udlejning skattepligtig af din fortjeneste, ved din udlejningsvirksomhed. Men gjort rigtigt op er fortjenesten formentlig beskeden. Er du i tvivl, bør du få fat i en revisor.

Et andet og formentlig et meget større problem er at der er en betydelig risiko for at du ikke kan komme af med din lejer , når markedet igen betinger en ordentlig salgspris for lejligheden. Du skal gøre lejemålet tidsbegrænset til maks 2 år, hvor det ophører uden yderligere varsel, du skal skrive i lejekontrakten at der er tale om en udlejet ejerlejlighed, som du selv har beboet, og du skal sikre dig at du lovligt kan kræve den husleje som du ønsker dig.

Reglerne er så tilpas indviklede og fejl i kontrakten mv, kan udvikle sig til en økonomisk katastrofe for dig, hvis det ikke gøres ordentligt: Du bør så absolut søge advokatbistand til  sikring af dine interesser.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.