Beregningsgrundlag i byggesag
Vores andelsforening fik lavet et overslagsbudget på et altanprojekt, der på det tidspunkt indeholdt 14 alm. + 5 franske altaner. Det projekt vi sendte i licitation indeholdt 12 altaner + en fransk altan. Her var bedste tilbud 300.000 + moms højere end overslagsbudgettet. Licitationen blev annulleret og på nuværende tidspunkt ved vi slet ikke om projektet bliver til noget. Vi skal imidlertid lave en foreløbig afregning med rådgivningsfirmaet. Udgangspunktet er 13 % af håndværkerudgifterne (hvoraf de skal have 50 % efter at have lavet hovedprojektet) Hvilket beregningsgrundlag skal man gå ud fra? Da vi ikke har tegnet kontrakt kan det vel ikke være det annullerede licitationstilbud? Men skal det så være overslagsbudgettet, hvor der opereres med et ‘forkert/for højt’ antal altaner?
I denne situation vil det være det laveste licitationsbud, der danner grundlaget for beregningen af honoraret.
_____________________________
Med venlig hilsen
Flemming Eibye
Eibye & Holmsgaard A/S
Tlf.: 3297 0107 / fax: 3297 0137
E-mail: fei@eibyeogholmsgaard.dk
www.eibyeogholmsgaard.dk
Flere spørgsmål