Badeværelse muligvis ikke godkendt – hvad kan vi gøre?
Jeg håber at du kan hjælpe mig. Min kæreste og jeg købte en andelslejlighed på Amager for godt 1½ år siden. Det er en ældre lejlighed hvor man har toilet og bad hver for sig. Badet er lavet i et skab i køkkenet i år 1991. Vi står i den situation nu hvor vi er nød til at gøre noget ved badeværelset i frygt for at der lige pludselig kan komme vandskade eller råd. Der er nemlig sat glasvæv på væggene og det holder ikke særlig godt mere. Derud over er vi ved at undersøge i andelsforeningen om badeværelset overhovet er godkendt. Hvis det viser sig at det ikke er godtkendt, har vi så mulighed for at sagsøge sælger? Hvordan er reglerne for dette og hvordan står vi i den situation?
Hvis et viser sig at badeværelset ikke er godkendt kan sælger i princippet blive erstatningspligtig.
Men bemærk at sælgers ansvar forældes 6 måneder efter det tidspunkt hvor I vidste at badeværelset var ulovligt.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
Flere spørgsmål