Ansvar ved skade i lejlighed
Spørgsmål: Hej. Jeg ved ikke hvem jeg skal henvende mig til, og håber at I kan rådgive mig… For et lille års tid siden, ca., fik vi lavet faldstammen i vores lejligheder. I den forbindelse blev min køkkenbordplade flækket, som jeg ved indflytning betalte 5.000 kr. for som forbedring. Dette melder jeg straks pr. brev til Bestyrelsen. Vores bestyrelsesformand kommer efter en del tid og ser skaden, og giver mig ret i at det skal laves, og at det vil hun sørge for. Hun vil undersøge sagen og vende tilbage. Herefter går der over et halvt år uden jeg hører noget. Dog bekræfter bestyrelsesformanden mig flere gange om at de arbejder på sagen, når jeg møder hende på gaden. For en måneds tid siden kommer en af bestyrelsesmedlemmerne så op og ser skaden igen, og siger at de vil sende en tømrer ud og lave det. Jeg skal blot vende tilbage med et tidspunkt. Det gør jeg og får efterfølgende et brev, hvor de pludselig frasiger sig alt ansvar og siger at jeg selv i sin tid skulle have meldt det til mit forsikringsselskab. Og at de derudover har sendt et brev til det murerfirma der har lavet faldstammen, og bedt dem udbedre skaden (hvilket jeg jo godt ved de ikke gør noget ved). Mit spørgsmål er – kan de frasige sig det ansvar et år efter, når de fra første færd har sagt påtaget sig ansvaret? Jeg har jo meget svært ved at gøre mere ved det, så lang tid efter. På forhånd tusind tak. Venlig hilsen Lisa.
Kære Lisa Det er jo altid beklageligt når der sker skader i forbindelse med en renovering. I dette tilfælde står du ret svagt idet du intet har på skrift om at foreningen dækker skaden. Det ville jo være naturligt at murefirmaet dækkede skaden men som du selv siger nok ikke sandsynligt. Du står altså selv med problemet. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk
Flere spørgsmål