Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Ændring af foreslag på mødet?

Til vores generalforsamling havde bestyrelsen rettidigt fremsendt et
forslag til vedtægtsændringer vedr. salg/bytte af lejligheder.

Da dette foreslag blev nedstemt at den beslutningsdygtige generalforsamling, foreslog bestyrelsen i samråd med Administrator under generalforsamlingen, at ændre i ordlyden og derefter sætte foreslaget til afstemning endnu
engang. Dette gentog sig 2 gange.

Er det lovligt?

Er det ikke at betragte som et nyt foreslag når der ændres i det
fremsendte?

Det drejede sig om retten til at sælge og bytte, hvor bestyrelsen ville
have at vi fremover ikke selv måtte sælge eller bytte. Alle var i mod det,
hvorefter ordlyden blev ændret til at man gerne internt måtte bytte men
ikke eksternt. Igen stemte vi det ned, hvorefter ordlyden blev ændret til at man gerne måtte bytte eksternt men ikke sælge (hmmmm). Til sidst måtte de opgive og derefter lade os bibeholde den fulde ret til at sælge og bytte internt og eksternt.

Men må de virkeligt ændre efter for godt befindende – eller?

Vi var en lille gruppe der protesterede imod fremgangsmåden, da man ikke kan lave vedtægtsændringer på denne måde. Men administrator sagde at det var fuldt lovligt at ændre i ordlyden på den måde. Vi forlangte så at vi også kunne komme med ændringer til foreslaget, men administrator bestemte at vi kun måtte stemme 3 gange – mere syntes han ikke var nødvendigt. Er det op til ham at vurdere? Naturligvis ønskede vi jo ikke 10 afstemninger, men hvis de må ændre i ordlyden og foreslå 3 ændringer og afstemninger – må beboerne så ikke – set ud fra et lidt provokerende synspunkt – med et glimt i øjet.

Hvem har ret?

Vores svar fra

Det lyder ikke som om, at I havde en speciel behagelig generalforsamling. I relation til de specifikke spørgsmål om dirigentens ret til at bestemme stemmeprocedure og eventuel ændring af forslagets indhold, har dirigenten som mødeleder en udstrakt beføjelse. Såfremt I som mindretal ønsker at prøve beslutningen, vil det kræve, at I rejser spørgsmålet ved domstolene; så det er ikke en særlig praktisk måde at få dette håndteret. De spørgsmål som i tillæg vil skulle vurderes er – var det en ordinær eller ekstra-ordinær generalforsamling, var den rettidigt indkaldt og var den beslutningsdygtig og var der behov for en mulighed for at analysere konsekvenserne af en ændring af teksten vil være nogen af de forhold som retten vil skulle tage stilling til.

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.