Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Andelskrone nedskrevet – valuarvurdering måske helt forkert?!

Jeg har en andel i en andelsboligforening med 71 lejligheder i Rønne på Bornholm. Vi blev stiftet januar 2002. Byggeriet er arkitekttegnet og ligger med havudsigt. Jeg fremlejer i øjeblikket da jeg bor i KBH. Den gang vi blev stiftet betalte vi 13. mio for lejlighederne/bygningen. Vi har sidenhen haft en kvadratmeterpris/andelskronen på 940 kr, der i november 2007 blev ændret til 1700 kr pga sund økonomi plus at der var lavet tag, nye vinduer, nedfaldstammer, forbedring af murværk etc. for i alt 7 mio. Der blev ikke budgetteret med nedskrivning i november 2007 da det blev vurderet at ejendommen ikke ville falde i værdi. Vurderingen (fra valuar) udefra kontanthandelsværdi som udlejningsejendom lød på 25. mio kr. Nu har der lige været generalforsamling igen, hvor valuar har vurderet foreningen til 20 mio. Valuar har hele tiden befundet sig i KBH hvor firmaet holder til. DVS de har ikke set bygningen. Dette har medført at andelskronen er nedskrevet til 940 kr igen. Altså et fald på næsten 50 %. Økonomien er sund – Regnskabet er næsten identisk med sidste år – dvs det er KUN vurderingen der er medvirkende til nedsættelse af andelskronen. Der har IKKE været fald i ejendomspriserne/vurderingen på Bornholm – snarere tvært imod – de er steget med 8-15% da de aldrig har været på højde med eks. priserne i KBH. Er dette ikke en voldsom værdiforringelse efter så mange renoveringer og forbedringer – og kan det virkelig passe at man må ændre så drastisk på andelskronen? Det betyder f.eks. at jeg over en nat har mistet 70.000 kr ved evt. salg!? Kan en valuar virkelig vurdere en ejendom ved at de befinder sig i KBH og ejendommen er på Bornholm? Det tyder på de har vurderet udefra en KBH situation og ikke at priserne ikke er faldet på Bornholm, men steget,,,,? Desværre har bestyrelsen før vist sig ikke at være særlig kompetente – de sætter sig ikke ind i tingene – derfor har jeg set mig nødsaget til at undersøge om vurderingen og nedskrivningen er lovlig/gyldig/retvisende. De har f.eks. ikke ønsket en anden vurdering trods indsigelser. Hvad kan jeg mere gøre – hvem kan jeg evt mere spørge til råd? Det skal tilmed siges, at nye andelsboliger i Rønne på Bornholm sælges til 14.000 kr/m2.

Vores svar fra

Inden for det senest år har vi set megen turbulens på ejendomsmarked, hvilket også har bevirket store udsving på valuarvurderingerne.

Hvis I er i tvivl om vurderingen er korrekt, vil jeg anbefale, at I/foreningen indhenter en vurdering mere fra en lokal valuar, idet nogle af dine betragtninger umiddelbart virker rigtige.

Det bemærkes dog, at der normalvis kan være store forskelle på vurderingerne.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.