Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Energidrift A/S

Kan bestyrelsen afvise en andelskøber grundet alder?

Hej,

Hvem eller hvad bestemmer, hvem der kan købe andelen? I vores vedtægter står, at en køber indstillet af en andelshaver har fortrinsret for andre indstillet af den fraflyttende andelshaver. Kan bestyrelsen beslutte, at den person, som er indstillet af en anden andelshaver ikke kan godkendes fordi han/hun er for gammel/svagelig til at kunne indgå i fælles vedligeholdelse, som foreningen selv varetager?

Vores svar fra

Hej,

Det er en lidt usædvanlig vedtægt I har, da vi oftere ser interne venteliste gå forud for fraflyttende andelshavers indstillingsret. Det ændrer dog ikke ved, at det er min vurdering, at bestyrelsen ikke kan træffe de beskrevne valg – altså fravælge berettigede købere blot fordi, at de vurderes ikke at kunne deltage ved fællesarbejde m.v.

Hvis en forening ønsker at kunne prioritere mellem ansøgere sker det ved vedtægtsmæssigt at erstatte ventelister med interesselister, altså lister hvorpå interesserede købere kan skrive sig op, men hvor tildeling ikke sker efter anciennitet, men efter bestyrelsens friere valg ud fra betragtninger om, hvilke ressourcer, der ønskes i foreningen.

Sådanne lister er imidlertid ikke problemfri, hvorfor man efter min vurdering bør overveje nøje om det er hensigtsmæssigt for ens forening inden, at der stilles forslag om interesselister.

Med venlig hilsen
Erik Matthiesen
Advokat hos ADVODAN
Erma@advodan.dk

Erik Matthiesen
Om forfatteren Jeg er advokat hos ADVODAN Helsingør og har i en årrække rådgivet om spørgsmål omkring andelsboligforeninger og om køb og salg af andelsboliger. Ligeledes har jeg speciale i retssagsbehandling, i hvilken forbindelse jeg har møderet for Højesteret. Jeg fører eksempelvis retssager om mangler ved andelslejligheder, hvilke retssager oftest føres med omkostningsafdækning via klienternes retshjælpsforsikring.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.