Andelsforening kontra Ejerforening.
Et simpelt spørgsmål, som mange sikkert har stillet før mig. Har søgt lidt rundt på nettet uden at finde et konkret svar dog. Med de seneste års værdistigninger på mange andelsboliger, er det efterhånden blevet lige så attraktivt at købe en ejerlejlighed som det er at købe en andelsbolig. Kan man så ikke forestille sig, at en masse andelsforening skifter til at være ejerforeninger? Hvilke krav/problemstillinger/fremgangsmåde skal en evt. overgang fra andels- til ejerforening opfylde? Et link til en forklaring vil være fint – Nogen må have stillet dette spm. tidligere.
Ifølge ejerlejlighedsloven § 10, stk. 9 er det som udgangspunkt forbudt at opdele ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger i ejerlejligheder.
Bestemmelsen blev vedtaget for ganske få år siden, netop for at undgå den situation, at andelsboligforeningerne i stor stil blev omdannet til ejerlejlighedsforeninger.
Du kan finde ejerlejlighedsloven på: www.retsinfo.dk
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål