Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Andelsbolig “strid”

Jeg står i en sag med x kæresten hvor hun bor i den andelsbolig vi fandt sammen i sin tid. Nu slås vi så om hvem der har ret til hvad. Mit spørgsmål er om at hvis der i andelsbolig loven står at man ikke må være beslægtet med nogen fra den underskrivende bestyrelse i det her tilfælde formanden. Og ydermere et andet dokument hvor andelsbolig loven siger man SKAL have formanden fra bestyrelsen og 2 andre for bestyrelsen underskrift men at formanden igen er beslægtet og der kun er 1 anden fra bestyrelsens underskrift, er disse to dokumenter/andelsbevis så gyldige overhovedet?

Vores svar fra

De regler, du hentyder til, er formentlig regler om inhabilitet i andelsboligforeningens vedtægter. Reglerne er til for at undgå, at nogen mistænkes for at lade beslutninger påvirke af personlige motiver. Du beskriver desværre ikke, hvad det er for dokumenter, der kan være ugyldige. Hvis dokumenterne beskriver en vedtagelse i bestyrelsen, der er foregået på rigtig vis, er der intet galt – det kan f.eks. være tilfældet, hvor formanden skriver under på noget, der forud er vedtaget i bestyrelsen.

Men det går galt, hvis reglerne ikke er overholdt, og bestyrelsen ikke efterfølgende vil reparere på forholdet. Er det dér, vi er?

Af vedtægterne kan i øvrigt fremgå regler for en papirløs samlever. Hvis du ikke står på andelsbeviset, er du ikke andelshaver. Hvis vedtægterne indeholder regler om, at du kan overtage andelsboligen, skal andelsboligforeningen acceptere en løsning, som du og din samlever måtte finde frem til – evt. ved rettens mellemkomst.

Hvis du ikke kan overtage andelsboligen, er der således alene et økonomisk mellemværende mellem jer, og det kan være meget vanskeligt at trævle op.

Venlig hilsen

Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.