andelsbolig laves til ejer
Hej vi har lige været til den årlige generalforsamling hvor vi har drøftet det med at lave vores forening om til en ejer hvor kan man finde oplysninger omkring dette ? hvornår vil det være en god investerin at foretage denne, Hvad med de lån som vi har hvordan indfrier man den billigst muligt samt så har vi bla lån som staten har betalt renterne for os skal de betales tilbage
Foreningen skal søge rådgivning hos en kyndig advokat, som kan tage stilling til om det er muligt at omdanne til ejerlejligheder eller efter matrikulering frastykning af særskilte ejendomme eller hvorledes I bedst forholder jer. Der er jo den mulighed at den nye ejendomsvurdering giver basis for ret store andelsværdier, således at den bedste løsning kan være at fastholde andelsforeningskonstruktionen.Hvis der ikke er væsentlig stigning i ejendomsvurderingen , kan en valuar fastlægge en handelsværdi for ejendommen som måske og formentlig betinger en ret høj andelskrone. Valuaren skal tage en indfrielse af de statsgaranterede lån med i sine overvejelser og det kan i sig selv betinge en lavere andelskrone. Kreditforeninge kan oplyse hvad det koster at indfri lånet og samtidig give tilbud på evt nyt lån, på almindelige vilkår.
Der er altså en del af tage stilling til, hvorfor mit råd er at søge sagkyndig bistand hos advokat og valuar.
Med venlig hilsen
Henning Petersen
advokat
advodan Helsingør.
Flere spørgsmål