Andelsbevis uden bopæl i foreningen
Min bror er netop død og efterlader sig en andelslejlighed. Vi er 2 arvinger: far og bror. For 14 år siden flyttede en kvinde ind. Hun betalte halvdelen af lejlighedens daværende værdi: 25000. Hun fraflyttede 2-3 år senere, men min bror havde ikke råd til at tilbagebetale hende beløbet. Nu hævder hun at hun skal have udbetalt 400000 (=halvdelen af vurderingssummen) ved salg. Skal man ikke tage påpælspligten seriøst? Vi mener at hun har ydet broren et lån og skal have det tilbagebetalt med renters rente, men ikke halvdelen af lejligheden selvom hun stadig står på andelsbeviset. Vi mener at det er en forsømmelse fra andelsforeningens side, at hun ikke ar strøget af det bevis. Hvad er løsningen?
Vedr.: Andelsbevis uden bopæl i foreningen.
Det afgørende er hvad der blev aftalt da samleveren flyttede ind hos din bror i sin tid. Jeg kan forstå at samleveren formelt blev medejer og andelshaver da hun flyttede ind. Jeg mener ikke man kan bebrejde andelsboligforeningen at man ikke har strøget hende af beviset. Det har været din brors ansvar at tingene ikke blev bragt formelt i orden.
Hvis samleveren siden sin fraflytning ikke har betalt sin andel af boligafgift står hun svagt med sit krav. Man kan efter min opfattelse ikke kræve værdistigning af et aktiv når man ikke har bidraget med udgifter. Det kunne i den forbindelse være interessant at regne ud hvor meget hun skylder i boligafgift. Afsluttende bemærker jeg at der jo er et formelt problem i at hun stadig står som medejer da hun jo så er medsælger. Jeg skal på baggrund af ovenstående opfordre Jer til at kontakte professionel rådgiver.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Ebbe Gregers Madsen
Advokat
Flere spørgsmål