Andels lotteri
Jeg har en andels lejl som jeg koebte for ca 4 aar siden for 1 mill kr. Den kan i dag saelges for ca 150.000 kr.pga af daarlig oekonomi o foreningen. Kan jeg med hjaelp fra en notar eller advokat, lave et lotteri hvor jeg saelger lejl ? Jeg forestiller mig et vist antal lodder af et bestemt beloeb, og naar alle lodderne er solgt, foretager notaren en udtraekning, og den der bliver udtraekket, har vundet min andels lejl. kan dette lade sig gore ?
Det er en meget kreativ løsning, som du foreslår, men du støder nok hovedet ind i en masse formkrav i andelsboligforeningsloven i forhold til hvilke oplysninger og dokumenter som en køber skal have udleveret inden denne indgår en aftale om køb af en andelsbolig.
Hvis du ikke kan sælge den i fri handel til kr. 150.000, er det nok også tvivlsom om nogen overhovedet vil overtage de forpligtigelser, som også følger med ved at vinde i lotteriet, nemlig at der skal betales boligafgift i foreningen, inden vinderen har fundet en anden, der vil træde i dennes sted og overtage den forpligtigelse.
Ideen er derfor nok svær at føre ud i livet når det kommer til stykket, vurderer jeg.
I øvrigt giver spillelovgivningen meget begrænsede muligheder for sådanne lejlighedslotterier uden at jeg i øvrigt er ekspert på dette særlige retsområde.
ADVODAN Glostrup
Hans Christian Færch
Advokat
ADVODAN | Glostrup Torv 6-10 | 2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00 | Dir: 46 14 50 20 | Fax: 43 43 00 72
Email: hacf@advodan.dk| www.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål