Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Andels klausul

Mit spørgsmål handler i alt sin enkelthed om hvorvidt man kan stille andelshavere forskelligt ved hjælp af en klausul. Vi har den klausul i foreningen at dem der bor på 2. sal kun kan sælge deres lejlighed til en der også vil udbygge lejligheden på 3. sal for formedelst 360.000 kr. Det betyder i disse krisetider at 1. og 2. sals lejligheder går for ml. 530-600.000, mens en 2. sals lejlighed går for ca. 200.000 mindre. Er det tilladt at stille andelshavere forskelligt, når man har den samme str. andel ?

Vores svar fra

Umiddelbart lyder begrænsningen i den enkelte andelshavers adgang til at overdrage sin egen andel frit problematisk, medmindre at der er tale om en vedtægtsbestemmelse, som enten er oprindelig og/eller er acceptereret af alle i foreningen. Særligt hvis vedtægten objektivt forhindrer en andelshaver – som måske har købt under andre forudsætninger – i at opnå den bedst mulige pris for egen bolig inden for de rammer, som andelsboligforeningsloven i øvrigt tillader.

Hvis jeg skal komme med en nærmere vurdering af den juridiske lovlighed i vedtægtsbestemmelsen, skal jeg have tilsendt en kopi af vedtægten og gerne et referat fra den generalforsamling, hvor salgsbegrænsningen blev formelt vedtaget. Og endelig en mere løs beskrivelse af, hvorfor denne bestemmelse har fundet vej til vedtægten, er der da særlige bygningsmæssige forhold, som begrunder begrænsningen.

Jeg vil tage et salær for en egentlig juridisk og skriftlig udtalelse på spørgsmålet – dog alene efter forudgående accept af pris herfor. Prisen kan oplyses når jeg i givet fald har modtaget materialet og foretaget en indledende vurdering af sagens karakter og nærmere omfang.

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.