Altan mod vilje
I 2005 i forbindelse med facade/tag projekt valgt jeg (3. sal) og en anden andelshaver på 5. sal at få lavet franske altaner nu der alligevel var stillads oppe. Ingen andre ønskede på daværende tidspunkt altaner. Jeg ville have foretrukket en rigtig altan men det lod sig ikke gøre da jeg var den eneste (vel både byggetilladelsesmæssigt og da det ville give underboen gener). Nu ønsker de fleste i andelsboligforeningen (inkl. de beboere der for tre år siden var i mod) på 10 lejlighed at få rigtige altaner og selvfinansiere dette. Det lader til at man som andelsbolighaver ingen rettigheder har til at modsætte sig, da det er frivilligt om man ønsker altan og da der tilsyneladende ikke er paragraffer i vores vedtægter der dækker gener men kun farligt for andre Især fordi jeg har investeret 55.000 kr. i franske altan og kun vil få 19.000 kr. modregnet ved erstatning af fransk altan med almindelig altan (pris kr. 80.000 inkl. for min lejlighed og kr. 99.000 for de andre lejligheder), føler jeg en vis urimelighed, idet min franske altan er stort set ubrugelig hvis der kommer en 1,5 m x 4,5 meter (sydøst vendt) altan hos overboen. Dels er det urimeligt at man kan blive frataget det meste af det eneste direkte naturlige lysindfald vi har i lejligheden som jeg er meget afhængig af (og dette ville også gælde andre der ikke måtte vælge at investere i altan mens der overbo gør det), dels finder jeg det urimeligt at størstedelen af min investering i fransk altan går tabt og ikke kan hentes ind igen via evt. salg (er klar over den selvfølgelig skal nedskrives lidt i værdi efter de 3 år jeg har haft den). Jeg har spurgt Center for Byggeri ang. præcedens for tilladelse til byggeri hvor ikke alle ønsker altaner, men de mener der er en god chance for at få det igennem selv om vi skulle være nogen der ikke ønsker altaner. Har jeg ikke andet valg end enten at miste 36.000 kr. minus afskrivninger ud i den blå luft, hvis jeg modvilligt vælger at få altan, eller miste lys og brug/værdi af fransk altan hvis jeg ikke går med i projektet?
Var der en generalforsamlingsbeslutning der forhindrede dig i at montere altan og var beslutningen begrundet i at sikre lysindfald til lejlighederne ? Eller var det blot en besked du fik fra bestyrelsen som du indrettede dig på?
Hvis ja til førstnævnte spørgsmål, vil du formentlig kunne støtte ret herpå og kræve at foreningen kompenserer dig for differencebeløbet, idet mindretalsbeskyttelseshensynet med sikring af lysindfald til alle, fortsat må gælde medmindre der nu er fuld enighed i foreningen om at der skal kunne opsættes altaner også selv om det går ud over enkeltbeboeres lysindfald. Hvis der blot er flertal for at tillade altaner, er det tvivlsomt om det lovligt kan gennemføres.
Hvis der er kvalificeret flertal for indførelsen, som ved vedtægtsændring, vil det være et domstolsanliggende i den konkrete situation at afgøre om det kan tillades imod enkeltmedlemmers stemme, altså om der kræves fuld enighed. Hvis lysindfaldskravet tidligere har været anerkendt i foreningen som en mindretalsbeskyttelsesinteresse, kan dette standpunkt ikke efterfølgende ændres uden i enighed mellem medlemmerne.
Noget helt andet er at de fleste kommuner kræver at altaner kun må opsættes i hele ( dog ofte uden stuelejligheder) lodrette bånd, således at huset fremtræder med et helt facadeudtryk. Kommunerne modsætter sig således ofte at facaden fremtræder med altaner hist og her.
Du bør nok overveje om du vil søge din ret (det kan koste penge ) eller om du vil bortse fra dit tab og gå med på vognen og anskaffe dig din egen altan.
Foreningen bør nok overveje de juridiske og byggeretlige aspekter, inden tilladelse gives til altanopsætninger.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål