Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Afstemning om nedsparingslån?

Spørgsmål: Jeg bor i en andelsbolig, bliver snart senior og har tilrettelagt min økonomi således, at jeg er færdig med at betale min andelsbolig om 10 år. I min forening skal der nu, til min store modstand, stemmes på en generalforsamling, om vi alle skal have Nedsparingslån, hvilket jeg overhovedet ikke er interesseret i, da min økonomi ikke er planlagt derefter. Der skal stemmes om 10 dage.
Mit spørgsmål er så: Skal der være 100% enighed i afstemning for at kunne beslutte en sådan vital økonomisk forandring af ens økonomi, eller vil et flertal på fx. 2/3 kunne kunne afgøre om alle skal have nedsparingslån?
Da jeg købte min andelsbolig for 3 år siden, havde jeg da ikke drømt om at tingene pludselig kunne vende så meget på hovedet, og ville slet ikke have købt, hvis jeg havde vidst at andre mennesker på denne måde kan have indlfydelse på ens private økonomi.
Hvis det er muligt for jer, vil jeg MEGET gerne have svar hurtigt, da jeg så naturligvis vil bruge jeres svar til debatten ved afstemningen.

Vores svar fra

Det vil normalt være således, at væsentlige beslutninger i andelsboligforeninger skal træffes med 2/3 deles flertal for at være

gyldige. Derfor vil udgangspunktet også være dette i forbindelse med optagelsen af et lån, som du beskriver. Men hele diskussionen vil afhænge af, hvorledes vedtagelsen af sådanne beslutninger står beskrevet i jeres individuelle vedtægter, hvor du måske med fordel bør indhente en juridisk vurdering inden jeres forestående generalforsamling.

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.