Afskrivning på tagterrasse
Findes der regler for afskrivning på privat tagterrasse? Vi skal i gang med at etablere en privat tagterrasse i fobindelse med vores taglejlighed, men har svært ved at finde ud af om tagterrassen skal afskrives (og i så fald over hvor mange år) eller om den, som vi mener, er en etablering, der vedligeholdes så værdien fastholdes, og dermed ikke skal afskrives.
Andelsboligforeningsloven tager ikke stilling til, hvornår en forbedring skal afskrives og med hvilken afskrivningskurve.
Følges ABFs standardvedtægt fastsættes værdien og fradrag efter en konkret vurdering med udgangspunkt i det forbedringskatalog og de værdiforringelseskurver, der er fastsat af ABF som vejledende. Ifølge kataloget betragtes altaner som en forbedring, der afskrives over 30 år.
Ønskes anden afskrivning end den der fremgår af ABFs forbedringskatalog, skal dette vedtages med kvalificeret flertal.
Følger foreningen normalvedtægtens regler, følges den praksis, der er gældende i foreningen. Hvis der ikke eksisterer en praksis og ønsker foreningen at træffe dette valg på generalforsamlingen, vil dette som udgangspunkt kunne besluttes med simpelt flertal, idet man nok bør læne sig op at de regler, der i øvrigt er fastsat i retspraksis.
Du bør dog tjekke jeres egen vedtægt, der kan adskille sig fra ovennævnte.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk
Flere spørgsmål