Afskrivning af hårde hvidevarer
Hej! Vi skal sælge vores andelsbolig, – og har fundet køber mv. I den forbindelse skal vi lave en afregning mht. forbedringer osv. I vores vedtægter står der at tæpper, gulve og hårde hvidevarer afskrives med 20% pr. påbegyndt år.
Vi flyttede ind i Juni 2008, og fraflytter 15. Januar 2012. Vi bliver for alt ovenstående afskrevet 100 % fordi der bliver beregnet at der skal afskrives efter 5 år. Kan man det?
Når vi reelt kun har boet der 3½ år?! Samtidig har vi d. 31. august 2011 købt et nyt køleskab, som nu bliver afskrevet med 40%, da det ifølge andelsboligforeningens regler er 2 år gammelt, når vi fraflytter i 2012. Kan det være rigtigt?
Tak for spørgsmålet.
Hvis vedtægterne indeholder de bestemmelser, som du citerer, så må I acceptere vedtægterne og det, som disse bestemmelser medfører. Men kunne det tænkes, at det er aktiverts alder, der henvises til i vedtægterne, og ikke regnskabsår? Det kan jeg ikke svare på, men det er vel værd at få undersøgt.
Med venlig hilsen
ADVODAN Slagelse
Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat
ADVODAN Slagelse | Ndr. Ringgade 70C | 4200 Slagelse
Flere spørgsmål