Afregning af særmodernisering
I forbindelse med salget af vores lejlighed har vi valgt, at vi vil betale vores særmoderinisering ud, for at mindske de samlede huslejeudgifter. Særmoderniseringen foregik i 2001 (og vedrører nyt køkken og bad). Da vi købte lejligheden i 2004 stod særmoderniseringen opgjort til 175.000 (hvilket også er den fulde pris fra 2001). Vi fik et brev, hvori der stod at kunne indbetale dette beløb for at få en lavere samlet husleje. Hver måneds huslejespecifikation har siden 2004 indeholder foruden basishuslejen på 4.000 også en særskilt post på 1.800 for netop særmoderiniseringen og det har den gjort de 4 år (48 måneder) vi har boet i lejligheden. Dvs. vi indtil videre har betalt 86.400 alene for særmoderiniseringen. Nu har vi i huj hast fået solgt vores lejlighed, hvor administrator har opgjort at vi skal betale 175.000 – altså den fulde særmoderniseringspris. Prisen er ikke lagt oven i den samlede salgspris, men er en separat post vi skal betale. Vi kan se på den fremtidige huslejespecifikation, at køberen af lejligheden ikke fremover skal betale den særskilte post på 1.800 kroner, men altså kun de 4.000. Så vidt jeg kan se er resultatet af al dette, at særmoderinseringen har indbragt foreningen ialt 261.400. Mit spørgsmål er, kan det virkelig være rigtigt/tilladt, og da jeg jo meget gerne vil have pengene igen, er der noget jeg kan gøre ?
Det lyder som om du er blevet snydt , men der kan være en renteproblematik eller andre forklaringer der kan afdække hvorvidt du har penge tilgode.
FIND samtlige relevante papirer frem, kopi af gf referatet fra dengang i vedtog moderniseringen, breve mv fra bestyrelsen og administrator og de efterfølgende opkrævninger , således at en advokat kan vurdere sagen for dig. Jeg bistår gerne, hvis du sender mig materialet i kopi eller vi kan tage et møde på mit kontor herom.
Naturligvis mod betaling for den med gennemgangen medgåede tid.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål