Skal foreningen ikke ændre fordelingstal og indskud?
En ekstraordinær generalforsamling godkendte i december 2009 salget af et større kontorareal som en erhvervsandel til en fagforenng. Købesummen er blevet anvendt til afvikling af foreningens banklån, så foreningens formue er således blevet forøget med samme beløb. Med fagforeningens indskud er de gamle andelshaveres andel af foreningens formue imidlertid blevet forringet. Jeg har beregnet konsekvensen for en enkelt af andelshaverne, hvis andel er blevet reduceret fra 1.832.976 kr. til 1.597.867 kr. Ved behandlingen på generalforsamlingen blev andelshaverne ikke informeret om denne konsekvens. Og mit spørgsmål er, om foreningen ikke er tvunget til at ændre det oprindelige fordelingsgrundlag og indskud.
Indskudet ved etablering af nye andele bør ske således at andelenes idbyrdes lod i foreningens formue ikke ændres. Indskudet bør beregnes ved at sætte de oprindelige indskud i det gamle lejligheder i relation til den regulerede egenkapital. Derved opnås at man finder værdien på hver “indskudskrone”, hvilket bør danne grundlag for andelsværdiberegningen for den nye andel. Derved opnås de enkelte andeles andel af foreningens formue ikke ændrer sig.
Er etableringen af den nye andel sket på en måde så den indbyrdes fordeling imellem andelens andel i foreningens formuer er forskubbet, kræver i udgangspunktet accept for de, hvis andel i forneingne formindskes. Jeg kan ikke på baggrund af de givne oplysninger afgøre om værdansættelsen i det konkrete tilfælde er sket på en måde så den indbyrdes andel i foreningens formue er forskubbet, idet værdinedgangen kan skyldes en lang række andre f- og eventuelt senere indtrådte – forhold, såsom ædret valuarvurdering, ændret kursværdi af lån, ny lånoptaglelse m.v.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Erik Matthiesen
advokat (L)
Flere spørgsmål