Administrator fejl
I jan. 05 kommer den offentlige vudering og vores forening stiger med ca. 8 mil. kr. Vi hæver derefter på en extraordinær generalforsamling i feb. 05 andelskronen fra 75 til 300. Ved den ordinærer generalforsamling i nov. 05 kommer det frem at andelskronen ikke kan holde niveau og må sænkes til 223. Administator foreslår at der foretages en valuarvurdering for at holde andelskronen. Det bliver vedtaget. Bestyrelsen synes det er mærkeligt og kontakter en anden advokat som finder ud af at der begået en regnefejl af administrator ved beregningen af andelskronen til extraordinær generalforsamling feb. 05. Der er i mellem de to generalforsamlinger solgt 7 lejligheder. Valuarvurderingen hæver værdien for foreningen med ca. 12 mil. kr. Kan det betragtes som et tab for det nye andelshavere at de har købt til andelkrone 300 når den reelle værdi på tidspunktet var 223? Og i så fald hvem er ansvarlig for for tabet? Vi er klar over at der er en forældelsfrist på køb af lejligheder og har sendt sagen i retten, men er usikre på udfaldet. Derfor ville vi gerne have en anden advokats mening om sagen. Vi er blevet tilbudt et forlig på 50% af “tabet”. På forhånd tak og god jul. Asbjørn
Kære Asbjørn
Det korte svar er at administrator hæfter for sin fagfejl og skal betale erstatning. Du skriver at sagen verserer for retten og jeg gætter på at der er fremlagt en række omstændigheder, dokumenter og at der vil blive afgivet forklaringer som kan forskyde mit korte svar og som kan bevirke at køberne af lejlighederne ikke får den erstatning som de som udgangspunkt har krav på. Det er altid en overvejelse om man skal indgå et forlig som den sikre løsning eller om man skal satse på at får det hele med.Retspraksis er streng således at der ikke skal meget til før en administrator ifalder ansvar. Hvis I har retshjælp eller forsikringsdækning på retssagens udgifter ville mit overordnede råd være at gennemføre sagen ved retten. Held og lykke.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål