Adgang til andelsforeningens kontoudskrifter
Jeg har fået en regning fra andelsforeningens kassere. Denne regning indeholder beløb som jeg mener jeg allerede har betalt. Det er såvel husleje som varme. Kan jeg forlange at få en udskrift af kontoudskrifter og andet materiale fra kassereren, for at jeg selv kan tjekke at beløbene på denne regning passer? Jeg har derudover flyttet internt i andelsforeningen. Nogle af beløbene stammer fra jeg boede i den anden andelslejlighed. Jeg kan vel ikke hæfte for det nu hvor det er cirka et år siden jeg er flyttet i den nye lejlighed? Jeg har fået tilbagebetalt det beløb som blev tilbageholdt til mangler og dets lige.
Du kan formentlig anmode om at modtage kopi af enkelte bilag, som du specifikt anmoder om at modtage.
Hvis du skylder et beløb til andelsboligforeningen, hæfter du for dette beløb uanset at beløbet relaterer sig til en tidligere andelslejlighed. Dette med mindre der er indtrådt forældelse eller foreningen har fortabt kravet ved passivitet, hvilket ikke tyder på er tilfældet.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål