1 Procent af købssummen
Vi har lige haft vores andelslejlighed til salg. En fra vores andelsforening ville købe lejligheden og fik i kontrakten tilført et forbehold om at banken skulle godkende et ekstra beløb (han havde fået det forkerte beløb oplyst) på 13.700 kr. Derefter skrev vi under. Han sprang så fra handlen, da han efter sigende ikke havde fået godkendt lån i banken. Han vil derfor heller ikke betale os 1 procent af købssummen. Eftersom foreningen kunne regne ud, at det ikke kunne være de yderligere 13.700 kr der gjorde, at han pludselig ikke kunne låne penge i banken, blev han bedt om at fremvise dokumentation fra banken der beviser hans påstand. Vi har siden intet hørt fra ham trods flere rykkere. Hvad kan vi gøre for at få vores penge? Vi er klar over at det “kun” er 9.500 kr han skylder os, men det er mange penge for os. Vi synes det er ærgerligt at folk kan snyde hinanden for så relativt små beløb, da det ikke vil kunne svare sig at gøre en sag ud af det, da retssager koster meget mere. Vi vil derfor gerne vide om vi kan stille noget op?
Der er desværre ikke noget andet at gøre end at indlede en civil retssag.
Hvis køber havde nået at deponere et beløb kunne I have gjort tilbagehold i dette.
Jeg mener sagen er ret oplagt så I bør overveje at rette henvendelse til en advokat.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81
Flere spørgsmål