Ret til lejlighed?
Sagen er den at vi bor på 3 sal og ved at ejeren af en af stuelejligheder er ved fraflytte sin lejlighed. Vi er meget interesseret i er overtagen den lejlighed (det vil gøre livet med et lille barn meget lettere), men har fået at vide af andre beboer i opgaven at de vil indstille en anden beboer i opgangen til lejligheden. Hun har kun boet i ejendommen i kort tid og står længere nede på ventelisten end os. De pågældende personer er ikke i familie. Der står følgende i vores vedtægter:
Stykke 1. Ønsker en andelshaver at fraflytte sin lejlighed eller sit erhvervslokale, er han/hun berettiget til at overdrage sin andel i overensstemmelse med nedennævnte regler og
Stykke 2. Andelen overføres efter nedennævnte rækkefølge:
A. Den der indstilles af den fraflyttede andelshaver, hvis overdragelse sker til personer, der er beslægtet med andelshaver i lige op- og nedadstigende linie samt andelshavers søskende eller i forbindelse med bytte af bolig.
B. Andre andelshavere, der efter bestyrelsens godkendelse og de af generalforsamlingen godkendte retningslinjer for sammenlægning af lejligheder kan overtage andel med henblik på sammenlægning.
C. Den der indstilles af den fraflyttede andelshaver, hvis overdragelse sker til andre andelshavere i foreningen.
D. Andre andelshavere i andelsboligforeningen, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen efter anciennitet, som indtegnet på ventelisten.
E. Andre personer, der er indtegnet på liste hos bestyrelsen. Der vil sædvanligvis være 3 lister en liste over andelshavers børn/forældre, andelshavers børne,- olde-, tipoldebørn & bedsteforældre, samt øvrige personer.
F. Andre personer, der er indstillet af den fraflyttede andelshaver.
G. Hvis der er to andelshavere til en andel, og kun den ene andelshaver ønsker tildeling af en lejlighed efter C eller D, skal begge personer have været andelshavere til lejligheden i mindst 3 år.
H. En andelshaver har kun indstillingsret efter ovennævnte regler, hvis andelshaver fraflytter ejendommen.
Stykke 3. Den pågældende, såvel som de for overtagelsen aftalte vilkår, skal godkendes af bestyrelsen, og pågældende skal opfylde de almindelige betingelser for overtagelse af boligret til lejligheden.
Stykke 4. Overdragelsessummen skal indbetales til foreningen, som efter fradrag af sine
tilgodehavender samt for mangeludbedring og for refusion af udgifter til bestyrelsens og/eller administrators arbejde ved afregning til pant- og udlægshavere og ved tvangssalg eller ved tvangsauktion, udbetaler resten først til eventuel indfrielse af lån, som andelsboligforeningen i henhold til loven har garanteret/kautioneret for, og dernæst til eventuelle pant- og udlægshavere og dernæst til den fraflyttende andelshaver. Bestyrelsen er ved afregningen over for den fraflyttende andelshaver berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for dennes forpligtelser.
Foreningen kan efter 31. januar 2005 ikke yde garanti eller anden form for sikkerhed for en andelshavers lån.
Stykke 5. Har en andelshaver ikke inden 3 måneder efter at være fraflyttet indstillet en anden i sit sted, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og lejlighed, og de vilkår overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted på tilsvarende måde.
Har vi ret til lejligheden eller er der ikke noget at gøre??
Min helt umiddelbare reaktion er: Iht. vedtægterne skal man bevæge sig ned i rækkefølgen, og da stk. 2 a og b ikke har interesse i denne sag, så er næste trin stk. 2 c, og hvis den der flytter indstiller dig, så opfylder du listen i den prioriterede rækkefølge, og du bør derfor tilbydes andelen hvor du ønsker.
Venlig hilsen
Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail: hju@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål