Opfrisk fællesområderne: Malerarbejde, der løfter foreningen
Et lag frisk maling kan gøre en markant forskel for både ejendom og beboere. Når foreningen beslutter at male fællesområderne, forbedres indtrykket af hele ejendommen, samtidig med at bygningens flader beskyttes og holder længere.
Fællesområderne, og særligt trappeopgangene, er det første beboere og besøgende lægger mærke til i foreningen. Slidte vægge, mærker efter sko og gulnede paneler kan dog hurtigt få hele ejendommen til at fremstå kedelig og slidt.
Med den rette maler kan fællesområderne dog hurtigt forvandles, så de både fremstår indbydende og velholdte. I artiklen her forklarer Søren Busk, indehaver af det erfarne malerfirma Malermester Søren Busk, hvordan et gennemført malerarbejde – fra facader til trappeopgange – både kan forbedre ejendommens udtryk og beskytte fladerne, så de holder længere.
Sådan gribes malerarbejdet an
Beslutningen om at male fællesområderne hører under foreningens ansvar. Når beslutningen er truffet, handler det om at finde den rette til at varetage arbejdet. Ved større projekter er det normalt at indhente flere tilbud.
“Når en boligforening beslutter at få udført et malerarbejde, begynder processen typisk med et indledende møde på ejendommen. Det er vigtigt at komme ud og se bygningen sammen med enten bestyrelsen eller viceværten og få talt ønsker, behov og forventninger igennem,” fortæller Søren Busk.
Han tilføjer, at der ofte dukker forhold op, som ikke umiddelbart virker afgørende, men som har stor betydning for det endelige resultat og holdbarheden. Det kan være særligt udsatte facader, træværk eller detaljer, som kræver en anden behandling end først antaget.
For at få bedst overblik over ejendommen, kan det være en hjælp at gennemgå bygningstegninger, kende antallet af boliger og forstå ejendommens opbygning, forklarer den erfarne maler videre. På den måde kan opgaven planlægges realistisk og gennemtænkt. Derved bruges det første møde ikke kun til at vurdere, hvor der skal males, men også til at afklare, hvordan arbejdet bedst gribes an – både praktisk og økonomisk.
Tip: Lyt til malerens råd
Søren Busk forklarer, at han i sin rådgivning lægger vægt på at tænke langsigtet. Hans erfaring er, at flere foreninger, helt naturligt, har fokus på den umiddelbare udgift – men samme erfaring viser, at den billigste løsning sjældent er den mest økonomisk kloge på sigt.
“Mine råd kommer ikke ud af ingenting, men bygger på erfaring,” forklarer Søren Busk og tilføjer, at det aldrig handler om at gøre arbejdet dyrere, men om at sikre, at løsningen holder – også om fem eller ti år.
Når malerarbejdet udføres korrekt fra starten, beskyttes overfladerne bedre, og den efterfølgende vedligeholdelse kan ofte udskydes eller begrænses til mindre reparationer og en let opfriskning. Vælger man derimod en kortsigtet løsning, risikerer man, at arbejdet skal udføres igen langt tidligere end forventet – og ofte i et lignende eller mere omfattende omfang.
“Det kan virke fristende at vælge den billigste løsning her og nu, men min erfaring er, at det sjældent er den mest økonomiske på sigt,” forklarer Søren Busk og tilføjer:
”Et eksempel, jeg ofte ser, er, at folk vælger én omgang maling, selvom jeg anbefaler to. Jeg har for eksempel været ude hos en boligforening og skulle male 700 vinduer og 200 m² træfacader. Foreningen ønskede kun én omgang maling, men jeg anbefalede to for et mere ensartet og holdbart resultat. De valgte at nøjes med én omgang, og resultatet blev, at på de mest udsatte steder blev forskellene synlige. Med to omgange fra begyndelsen ville fladerne ikke blot fremstå flottere, men også holde længere, og fremtidigt arbejde ville typisk kræve mindre tid og ressourcer. Ved at nøjes med én omgang, kan det på sigt ende med at blive dyrere og mere omfattende.”
Som Søren Busk understreger, står han altid klar til at råde og vejlede – og han anbefaler, at foreningen lytter til de råd og erfaringer, maleren bringer med. Erfaringen viser nemlig, at de løsninger, der planlægges og udføres grundigt fra starten, både giver et mere ensartet resultat, beskytter overfladerne bedre og mindsker behovet for hyppig vedligeholdelse.
Efter mødet sender Søren Busk foreningen et detaljeret tilbud. Når det er accepteret, vil han sammen med foreningen gå i gang med planlægningen: Tidsplaner skal lægges, beboerne skal informeres, og arbejdet skal startes op på en måde, der både er effektiv og skånsom for beboernes dagligdag i ejendommen.
Afhængigt af opgaven vil beboerne kun opleve meget begrænsede gener, når fællesområderne males. Malerarbejde skaber sjældent støj eller støv, og når arbejdet planlægges nøje, så adgangsforholdene stadig fungerer, holdes generne typisk på et minimum. Selvom nogle flader naturligt vil være våde i kortere perioder, betragtes det sjældent som gener, forklarer Søren Busk.
Vigtigt: Fællesområderne i en andelsboligforening er foreningens ansvar. Det er derfor foreningen, der beslutter og planlægger malerarbejdet på facader, i opgange, gange og andre fællesarealer.
Når det gælder malerarbejde inde i den enkelte bolig, er det derimod den enkelte andelshavers ansvar. Drømmer man om at give sit hjem et frisk lag maling, skal man derfor selv tage initiativ og kontakte en erfaren maler. Søren Busk anbefaler altid, at man vælger en fagperson med solid erfaring, så arbejdet udføres korrekt, overfladerne holder længere, og resultatet bliver både flot og funktionelt.
Et vigtigt aspekt er ifølge Søren Busk er informationen om både forløb og tidspunkter til beboerne.
”Vi vil gerne sikre os, at alle føler sig godt informeret, da det bidrager til, at opgaven forløber glat. Derfor aftaler vi altid med enten viceværten eller bestyrelsen, hvordan informationen skal kommunikeres, så alle ved, hvornår vi kommer og arbejder. Typisk sker det ved, at tidsplanen hænges op i opgange og lægges i postkasser. Når arbejdet er udført, markerer vi tydeligt med skilte, hvor der har været malet, så folk kan se, hvilke overflader der stadig er våde,” forklarer han.
Ifølge Søren Busk gør grundig planlægning og klar varsling det muligt at gennemføre arbejdet effektivt og uden større gener for de involverede parter. Han forklarer, at arbejdet typisk planlægges, så malerteamet starter ét sted ad gangen – for eksempel i en opgang, et rum eller på en facadevæg – og bevæger sig systematisk videre. Afhængigt af opgavens karakter kan arbejdet blandt andet omfatte blandt andet udbedring, slibning, spartling, grunding og maling. Hos Malermester Søren Busk arbejdes der dog næsten altid efter samme princip – ét område færdiggøres ad gangen, inden arbejdet fortsætter videre.
Når arbejdet nærmer sig afslutningen, gennemgår Søren Busk det færdige resultat sammen med bestyrelsen eller viceværten for at sikre, at alt er udført som aftalt. På den måde kan småjusteringer ordnes med det samme, så kvaliteten lever op til forventningerne. Ved at gennemgå det færdige arbejde sikres det, at fællesområderne fremstår ensartede, pæne og indbydende.
Ved I?
Professionelt malerarbejde på både facader og opgange kan øge ejendommens værdi og levetid. En velholdt ejendom fremstår nemlig mere attraktiv, giver et bedre førstehåndsindtryk og beskytter bygningen mod slid og vejrpåvirkninger.
Malermester Søren Busk kan hjælpe med:
- Facademaling
- Maling af trappeopgange
- Malerarbejde på fællesarealerne
- Udendørs maleropgaver
- Malerarbejde i andelsboligerne
- Istandsættelse af lejligheder ved flytning
- Opsætning af tapet og filt
Malermester Søren Busk
Malermester Søren Busk er branchepartner i malerarbejde på Andelsportal.dks søsterportal, 3byggetilbud.dk. Det erfarne malerfirma varetager alle former for malerarbejde – indvendigt såvel som udvendigt for både privatkunder, boligforeninger og erhverv.
Uanset om opgaven omfatter en privat andelsbolig, en enkelt opgang eller hele ejendommen, prioriterer Malermester Søren Busk kvalitet, grundighed og ærlighed. Det giver andelshavere og andelsboligforeninger et trygt og overskueligt samarbejde.
For de erfarne malere handler arbejdet ikke kun om maling, men om at levere flotte og holdbare løsninger, der tager hensyn til ejendommens helhed, daglig drift og beboernes trivsel. Med fokus på klar kommunikation, respekt for fællesarealer og høj faglighed skabes resultater, der holder i mange år.
