Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Fortolkning af vedtægter ved fremleje

Som bestyrelsesmedlem har jeg fået forelagt ansøgninger fra to andelshavere om fremleje. Jeg tolker tydeligvis foreningens vedtægter herom en hel del strammere end de andre bestyrelsesmedlemmer og vil derfor høre Jeres vurdering: Person A ønsker at fremleje 1 år, da hun vil prøve at flytte sammen med sin kæreste. Person B ansøger om at fremleje 2 år pga arbejde i udlandet. Hun har tidligere fremlejet 1½ år. Vores vedtægter omtaler, at fremleje kan tillades af bestyrelsen under særlige omstændigheder, såsom sygdom, udstationering el. lign. Med andre ord, lægger teksten sig tæt op ad Lejelovens §70, selvom det ikke står eksplicit i vedtægterne men derimod i en tilhørende folder, som nye beboere får udleveret. Jeg tolker dermed bestyrelsens ret som en indskrænkende ret. Jeg mener klart, at person A skal have afslag, da det at flytte sammen med en kæreste ikke kan betragtes som “særlige omstændigheder”, som de ovenfor anførte. Personen har jo her selv afgørende indflydelse på sin situation. At vedkommende vil beholde sin lejlighed som sikkerhedsnet, mener jeg ikke udløse ret til fremleje. Endvidere kan man vel teknisk set her ikke tale om et fremleje, der kan foregå med baggrund i en situation med “begrænset tidsperiode”. De andre bestyrelsesmedlemmer mener, at vi må give tilladelse bla. fordi det er sket tidligere – for dermed at undgå at person A påkalder sig præcedens. Jeg mener, det er helt irrelevant, hvorvidt tidligere bestyrelsesmedlemmer har handlet i strid med vedtægterne, og at det naturligvis ikke er kan være rettesnor for nuværende bestyrelse. Jeg mener også, at person B bør få afslag. Selvom om grunden er gyldig, har hun allerede fremlejet en gang i 1½ år. Jeg mener derfor, hun højst kan fremleje ½ år til. De andre mener, at formulering “indtil 2 år” skal tolkes for hver separate ansøgning, blot andelshaveren har været hjemme og bebo lejligheden i en uspecificeret tidsperiode. Jeg håber, I kan hjælpe.

Vores svar fra

Jeg er enig med dig og din argumentation vedr. personen A.
Vedr personen B, har hun formentlig et retskrav på at bestyrelsen godkender en fornyet fremlejeperiode, alt naturligvis under forudsætning af at hun har boet hjemme efter den første 1½ års periode i udlandet og at hun nu kan dokumentere at hun igen skal udstationeres. Hun skal dokumentere at hun har været tilmeldt adresser i udlandet i de 1½ år, at hun nu er tilmeldt i  Dk og hun skal oplyse hvortil hun nu udstationeres i de kommende 2 år. Alt med henblik på at sikre at der ikke er tale om omgåelse.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.