Opgørelse af forbedringsværdier stemmer ikke??
Jeg har 1 August 08 overtaget en andelsbolig på Østerbro. Ved købet har jeg betalt 22.830 kr for nyt køkken, badeværelse samt gulv. Dette var erhvervet tilbage 1985-1987. Køkkenet kostede ca 42.000 kr på det tidspunkt, badeværelse 18.500 kr. Ifølge mine informationer så bliver forbedringer afskrevet og henholdsvis 10-20 år. Men så burde jeg jo egentlig ikke skulle betale for noget af dette?? Jeg har selv revet køkkenet ned og erstattet med nyt, men er jo ikke interesseret i at betale for forbedringer når det burde være afskrevet.
Hvis jeres forening benytter standardvedtægten – hvilket du bør kontrollere – har ABF (Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) udarbejdet et “forbedringskatalog”, der i vidt omfang er baseret på retspraksis. Kataloget er kun vejledende, idet der altid vil være tale om en konkret vurdering, hvorunder der også tages hensyn til praksis i foreningen. Af kataloget fremgår også de respektive afskrivningsprocenter.
Selve værdiansættelsen bør tage udgangspunkt i de dokumenterede udgifter andelshaveren har haft i forbindelse med opførelsen.
Nærmere oplysninger om forbedringskataloget kan fås gennem henvendelse til ABF.
Hvis det herefter viser sig, at forbedringen burde have været afskrevet helt, bør du reklamere overfor sælger og samtidig rette henvendelse til bestyrelsen/den vurderingsmand, der har foretaget opgørelsen med henblik på en forklaring i sagen
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144
JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål