Hvem skal hæfte for rørgennemføring

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #29454
    Sare17ab
    Deltager

    Hej,

    Jeg ved ikke om jeg kan skrive her. Jeg står i en situation, hvor en nabo har lavet en revne i min væg under deres renovering. Dette bliver normalt fikses uden problemer, men da jeg har specialmaling på væggene, skal hele køkkenet desværre males om, da jeg ikke har restmaling (det er dog et lille køkken).

    Naboen har dog vendt tilbage med beskeden:
    “Da vi fjernede vores badekar, opdagede vi, at der er rørgennemføring fra dit køkken til dit badeværelse gennem vores lejlighed. Det valgte vi at betale os fra, ved at få vores murer til at dække dem af. Det betyder, at der nu ikke er en vinkel, hvor vi kan skubbe vores vaskemaskine helt ind i et hjørne. Alternativet var, at der skulle findes en løsning i forhold til at få rørene fjernet, hvilket ville have været en irriterende og lang proces for os alle. Du har rør hos os, og vi har lavet en lille revne i din pudsvæg, så derfor foreslår vi, at vi lukker sagen her. ”

    Er der risiko for, at jeg skal hæfte for sådan en rørgennemføring som jeg ikke har haft noget at gøre med? Altså så vil jeg hellere glemme sagen, end at skulle betale et kæmpe beløb for rørgennemføring…

    Tak for hjælpen på forhånd!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Opret nyt emne
Er du ikke allerede bruger?
– Opret dig her

Har du glemt dit kodeord?
– Få tilsendt et nyt