Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Andelsboligejere sidder sikrere end andre boligejere


Andelsboligmarkedet har over de seneste år nydt gavn af lave renter og fremgang i den danske økonomi. Det har betydet en stigning i andelsboligpriserne, hvor flere og flere af danske andelsboligforeninger har oplevet, at andelsboligerne går som varmt brød og sælges til maksimalpris. Alligevel har de danske andelsboligforeninger bevaret det kølige overblik og foretrukket de sikre lånevalg med længere rentebinding og mindre brug af afdragsfrihed.

Lysten til at købe en andelsbolig er stærkt stigende og med god grund. Til trods for det negative fokus på andelsboligmarkedet og foreninger med rod i økonomien, samt opblæste valuarvurderinger, så er de danske andelsboliger nemlig stadig i høj kurs. Det skyldes blandt andet kombinationen af bedre tider på andelsboligmarkedet og meget lave renter. Andelsboligen er blevet et trygt valg, hvor man som boligkøber får meget bolig for pengene.

Lavere renter resulterer i længere fastforrentede bindinger

Mange af de danske andelsboligforeninger har for alvor fået styr på økonomien. De lave renter har fået foreningerne til at søge mod længere rentebindinger og har skrottet afdragsfriheden. Krisen og SWAP-lånene ligger stadig frisk i erindringerne rundt omkring i andelsboligforeningerne og det viser sig at være yderst fornuftigt. Den forsigtige tilgang har nemlig resulteret i, at andelsboligforeninger med fastforrentede lån er steget fra 30 procent til 55 procent siden 2009. Samtidigt er kun 35 procent af lånene uden afdrag, hvor hele 49 procent af lånene var afdragsfrie i 2009, det viser en analyse fra Realkredit Danmark. Det betyder også, at den gennemsnitlige belåningsgrad, også kaldet LTV, nu kun er 43 procent blandt andelsboligejerne. Samme analyse illustrerer, at belåningsgraden er hele 55 procent hos andre boligejere.

”Der tegner sig et tydeligt billede af, at andelsboligforeningerne i stigende grad benytter de lave renter til at sikre sig en lav rente for en længere periode end tidligere. Det giver ganske god mening, da en øget rentebinding kan ses som en billig forsikring mod fremtidige rentestigninger. Og tager andelsboligforeningen et fast forrentet lån, sikrer den sig også en vis beskyttelse af formuen i foreningen mod stigende renter,” siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, til Finans.dk.

Afdragsfriheden er i frit fald hos andelsboligforeningerne

Siden 2011 er de afdragsfrie lån faldet drastisk i popularitet. Faktisk så meget, at udbredelsen af andelsfrihed ikke er set lavere siden 2008, viser data fra Realkredit Danmark. Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig har opstillet tre forklaringer på, hvorfor han mener afdragsfriheden faldet.
 

  1. De meget lave renter betyder, at der er øget plads til afdrag i budgettet.
  2. Afdragsbetalinger kan betyde, at bidragssatsen kan blive lavere i den enkelte forening.
  3. Flere foreninger har måske valgt en mere konservativ låneprofil end tidligere for at fremstå mere attraktive over for potentielle andelsboligkøbere.



Hertil understreger Christian Hilligsøe Heinig, at lån med fast rente og afdrag ikke er et must for alle andelsboligforeninger. Der findes ikke en såkaldt ’one-size-fits-all’. Derfor er det vigtigt, at hver andelsboligforening laver en finansiel strategi, der stemmer overens med alt fra foreningens økonomi til beboernes præferencer og fremtidige vedligeholdelsesplaner.

”Sagt på almindelig dansk bør foreningen eksempelvis overveje, hvor stor en vægt den lægger på at have en stabil boligafgift over tid. Hvor meget skal friværdien i ejendommen beskyttes mod stigende renter, vil foreningen være gældfri, og endelig hvor meget skal spares op til vedligeholdelse og forbedringer i ejendommen,” siger Christian Hilligsøe Heinig.

Noget tyder på, at andelsboligforeningerne træder mere varsomt og er mere konservative end boligejerne. Det understreger ovenstående illustration fra Realkredit Danmark i hvert fald. Her fremgår det tydeligt, at den gennemsnitlige belåningsgrad er 43 procent på andelsboligmarkedet mod 55 procent for ejerboligmarkedet. Det er naturligvis med til at belyse, hvordan andelsboligmarkedet har udviklet sig de seneste år. Selvom der har været meget fokus på højt belånte andelsboligforeninger, konkurssager og rod i økonomien, så afslører figuren, at mange foreninger rent faktisk er veldrevne og endda med en relativ lav gældssats.

Sådan finansierer andelsboligforeninger en renovering.

Andelsboligerne bliver revet væk

De fornuftige lånevalg og fremgangen i den danske økonomi kan i den grad mærkes i de danske andelsboligforeninger. Mange andelsboligforeninger, især i Københavnsområdet, oplever i øjeblikket, at andelsboligerne ’sælger sig selv’. Andelsboligerne sælges til maksimalpriserne og ofte ganske hurtigt via ’selv-salg’ eller gennem ventelister. Det betyder naturligvis, at foreningernes brug af ejendomsmæglerne er stødt faldende og der derfor ikke er mange andelsboliger, der sælges gennem en mægler længere. Efterspørgslen for andelsboliger er fortsat enorm, men udbuddet er ikke ligeså. I København var der er i november 2017 blot 48 andelsboliger til salg via en ejendomsmægler. I 2010 var der hele 2.288 andelsboliger til salg i selvsamme måned. Ifølge Realkredit Danmark er det en indikation af, at man i øjeblikket får rigtig meget bolig for pengene på andelsboligmarkedet fremfor ejerboligmarkedet.
I forlængelse heraf, er en anden forklaring også, at prisniveauet på ejerboligmarkedet har været skudt mod skyerne, mens andelsboligerne har været begrænset grundet maksimalprisen. Og det er blandt andet også årsagen til, at vi desværre stadig hører historier om penge under bordet eller køb af møbler og inventar til overpriser. På Andelsportal.dk glæder vi os alligevel over udviklingen og over de fornuftige veldrevne andelsboligforeninger rundt omkring i landet.

Læs, hvordan du sikrer dig det billigste og bedste andelsboliglån.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *