Manglende udvendig vedligeholdelse
Jeg er medlem af bestyrelsen i vores forening som består af 12 fritliggende huse. Har boet her i snart 10 år. Det samme problem dukker op jævnligt… nemlig at nogle andelshavere ikke vedligeholder deres huse udvendigt mht maling af træværk, mens andre gør meget ud af det. Vi skal selv sørge for at få malet og får så derefter udbetalt et beløb til maling.Har i et forslag til hvordan man kan komme dette tilbagevendende problem til livs? Vi skal ligesom have nulstillet et år og så lave en plan over hvornår man maler?? Eller?? Og skal man acceptere andelshavere som lader haven vokse som jungle?
Det er vigtigt at vedtægterne udtaler sig om malingen. Ellers er det svært at gennemtvinge noget overfor andelshaverne. Som du beskriver det, får andelshaverne kun penge refunderet hvis de selv maler. Maler de omvendt ikke, får de ingen penge og så har foreningen jo midler til at få en anden til at male. En evt. merpris må betales af andelshaveren med hjemmel i vedtægterne. Vedrørende havehold kommer det igen an på vedtægternes bestemmelse herom. De skal være specifikke for det kan sanktioneres.
Venlig hilsen
Klaus Falkenberg, advokat
Dir: 96 31 33 29
E-mail: mailto:klfa@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål