Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Guide til byhaver

Bor man i en andelslejlighed i en af landets større byer, savner man måske en have, hvor man har mulighed for at dyrke grøntsager og plante blomster. Det er dog ikke længere en umulig drøm, selv hvis man bor i hjertet af storbyen. Byhaver, også kaldet urbane haver er blevet et populært fænomen verden over. Både i London, New York og København kan man finde byhaver. En byhave er en have, der ligger i enten baggårde, på flade tage, eller lignende. Her kan du læse mere om, hvordan jeres forening selv kan komme i gang med at etablere en byhave.

1: Undersøg interessen

Start med at finde ud af, hvor stor interesse der er for en byhave i foreningen. Jo større tilslutning, jo nemmere er det naturligvis at etablere haven, fordi man kan hjælpes ad. En god idé kan være at give byhaven et års prøvetid, hvorefter man evaluerer i foreningen, om man fortsat vil have byhave.

2: Budgettering og tilladelse

Der er begrænsede udgifter forbundet med en byhave i en forening. Det meste arbejde vil foregå på frivillig basis af foreningens medlemmer. Udgifter ved en byhave kan fx være højbede, plantemuld, gødning eller frø. Og frøene kan man faktisk selv skaffe ganske gratis ved at gemme kernerne fra de grøntsager, man spiser og plante dem. Hvis haven anlægges på foreningens egen grund, kræves der ingen særlige tilladelser, men hvis haven placeres på offentlig grund, skal foreningen søge tilladelse hos kommunen.

3: Byhavens udformning

Når foreningen har vedtaget, at der skal etableres en byhave, skal der i detaljer besluttes, hvordan haven skal udformes. Skal haven være i baggården, eller er der en mere oplagt placering? Skal der være højbede, eller skal haven være direkte i jorden? Vælger man at dyrke krydderurter og grøntsager direkte i jorden, er det vigtigt at være opmærksom på, om ens område er forurenet.

4: Fordeling af ansvarsområder

Fordeling af ansvarsområder er vigtigt for driften af byhaven. Fx er det vigtigt at sørge for, at haven blive vandet. Her kan man aftale, at hver andelshaver på skift har en uge med ansvar for vandingen. Den primære udfordring er selve koordineringen af arbejdsopgaverne. Her er det essentielt, at folk altid ved, hvornår de har ansvaret, og hvad opgaverne indebærer. Derfor er det en god ide at skrive vandingsplaner og andre opgaver ned for hele året, og dele planen ud til de beboere, der ønsker at deltage i projektet. Det vil både gøre det overskueligt for den enkelte andelshaver, samt sikre at haven passes. Det er i øvrigt vigtigt at pointere, at selvom der ligger lidt arbejde i planlægningen, så kræver en byhave meget lidt, i forhold til glæden en forening kan få ud af den.

5: Fasthold projektet

Det er ikke altid lige sjovt at passe haven, især ikke om vinteren. Her er det vigtige, at man holder fast i projektet i foreningen. Et godt råd er, at man løbende minder sig selv og hinanden om de fordele, der er ved byhaven. Fordele såsom friske økologiske grøntsager, at haven er dekorativ, og at det er en god måde at dyrke fællesskabet i foreningen på. For selv om det nogle gange kan være lidt hårdt om vinteren, er en byhave det hele værd.

3 gode råd til byhaven:

– Skyl krydderurter, grøntsager og frugter inden de spises
– Skræl kartofler og andre rodfrugter
– Hvis jorden er meget forurenet, brug højbede