Energimærkning af andelsboligforeninger
Lovkravet om regelmæssig energimærkning for bygninger på 1000 m2 eller derover betyder at langt de fleste andelsboligforeninger i dag har et energimærke. Formålet med energimærket er at synliggøre energiforbruget og ikke mindst at synliggøre de muligheder, som foreningen har for at spare på energien. Læs her, hvad en energimærkning indebærer og hvad en andelsboligforening kan bruge deres energimærke til.
Siden d. 1. Juli 2009 har det været lovpligtigt at der i forbindelse med salg af en andelsbolig skal foreligge et gyldigt energimærke af den bygning, som andelsboligen er en del af. Med et energimærke får bygningen en energimæssig karakter, som er inddelt i alfabetisk rækkefølge fra A til G, hvor karakteren A er fordelt på henholdsvis A2010, A2015 og A2020. Karakteren A2020 gives til bygninger med meget lavt energiforbrug, mens bygninger med karakteren G har et meget højt energiforbrug. Energimærket kan derfor sammenlignes med de energimærker, som man kender fra hårde hvidevarer, hvor karakteren energimærket fortæller hvor mange omkostninger man vil have til varme og el. Man bør dog være opmærksom på at høje karakterer som A-mærket ikke forekommer så ofte på bygninger, som de gør på hårde hvidevarer.
Energimærkningen af bygningen foretages af en energikonsulent, som er beskikket af Energistyrelsen og som er certificerede efter ISO 9001.
Hvad er en energimærkning?
Med et energimærke får foreningen oplyst bygningens energiforbrug nu og her, samtidig beskrives det, hvorfor forbruget er som det er og ikke mindst bliver man informeret om, hvad kan man gøre det for at nedsætte energiforbruget fortæller Ole Sondrup fra Energihuset Danmark, der har foretaget mere end 5000 energimærkninger.
En energimærkning sker på baggrund af en gennemgang af bygningen, hvor en energikonsulent vurderer alle former for bygningsmæssige forhold, der kan have indvirkning på energiforbruget.
Vi registrerer og vurderer alle bygningsmæssige forhold. Derfor ser energikonsulenten på alt lige fra tegninger af bygningen til alle de installationer, der har noget med bygningens energiforbrug at gøre, isoleringstykkelse og standen af vinduerne. Energikonsulenten foretager en besigtigelse af eksempelvis taget, loftsrum eller facaden oplyser om Ole Sondrup om energimærkning af etageejendomme.
Energiforbedrende forslag
Efter besøget hos foreningen anvendes et software, som er godkendt af Energistyrelsen til at foretage beregninger på bygningens energimæssige tilstand. Softwaren kan sammenlignes lidt ligesom den gode, gamle funktionsmaskine, som man kender fra matematiktimerne: Alle informationer om bygningen indtastes og når informationerne er bearbejdet kommer resultatet ud og man får forslag til, hvad man bør gøre fortæller Ole Sonnerup.
De energiforberedende forslag bliver inddelt i to kategorier: de rentable forbedringer, som typisk er de energirenoveringer, der kan betales tilbage indenfor 10 år og de ikke-rentable forslag, der ofte har en tilbagebetalingstid højere end 10 år. Isolering af eksempelvis facade og loft er ofte én af de rentable forbedringer, mens eksempelvis installation af solcelleanlæg typisk har en længere tilbagebetalingstid end 10 år.
Rentable renoveringer i foreninger
Ifølge Ole Sondrup er de mest populære renoveringer i mange andelsboligforeninger ofte facadeisoleringer, tagarbejder og udskiftning af vinduer: Andelsforeninger i etageejendomme kan ofte reducere deres energiforbrug betydeligt ved at optimere foreningens klimaskærm og eksempelvis udskifte deres tag eller efterisolere det. Facadeisolering eller udskiftning af gamle vinduer til energirigtige vinduer er ligeledes en energiforbedrende tiltag, der har kort tilbagebetalingstid og derfor er rentable for foreninger og samtidig kan være med til at forbedre deres energimærke fortæller Ole Sondrup.
UPDATE: Der er fra 1.1.2016 nye regler for energimærkning af andelsboliger i lavt byggeri/rækkehuse. Læs mere i artiklen: “Nye regler for energimærkning af andelsboliger i lavt byggeri