Vurdering af lejligheden
Læs om forbedringer og inventar i din lejlighed
Andelslejligheden vedligeholdelse
Når man er andelshaver er det vigtigt at vedligeholde og forbedre sin andel hele tiden. Man kan vælge selv at lave noget af arbejdet for at spare penge, eller man kan vælge at bruge en autoriseret håndværker.
Naturligvis sparer man nogle penge ved at gøre det selv, men i det lange løb betaler det sig at bruge en uddannet håndværker til de mange opgaver der løbende skal laves. På den måde sikrer man sig, at alt foregår som loven foreskriver.
Forbedringer i din lejlighed
Når forbedringerne skal værdifastsættes sker det på følgende måde:
Først ansættes værdien til forbedringsudgiften på det tidspunkt, forbedringen blev gennemført. Herefter fratrækkes eventuel værdiforringelse på grund af alder eller slitage. Der findes en fast praksis for afskrivning på forbedringer. Se eventuelt dette dokument. Dokumentation for afholdte udgifter er ikke nødvendigt, men vil have en bevismæssig værdi i forbindelse med en vurdering af disse forbedringer.
I anskaffelses prisen kan medregnes værdien af eget arbejde. Er forbedringsarbejdet ikke lovligt udført, f.eks. fordi det er udført i strid med byggelovgivningen, må man se bort fra forbedringen, eller foretage et fradrag for omkostningerne ved en lovliggørelse. En andelshaver er berettiget til at få værdien af eget arbejde betalt, under forudsætning af at arbejdet er håndværksmæssigt korrekt udført. Vederlaget kan aldrig udgøre mere end hvad en håndværkssvend ville få udbetalt i løn, ligesom antallet af timer skal ansættes til den tid det ville tage en håndværker at udføre arbejdet. Når der beregnes værdi af eget arbejde, må der tages hensyn til hvad lønniveauet udgør i det pågældende område. Der kan ikke tillægges feriepenge og moms eller lign.
Inventar i lejligheden
Er der inventar, der er særlig tilpasset eller installeret i ejendommen, kan overdragelse af boligen gøres betinget af køb af dette inventar. I normal vedtægten fra boligstyrelsen indeholdes denne regel, hvis der i forbindelse med overdragelse af andelen overdrages løsøre eller indgås anden retshandel, skal vederlaget sættes til værdi i fri handel. ( jvf. Paragraf 5 stk. 7,2).
- Har du spørgsmål vedr. din lejlighed eller forbedringer, så kan du spørge vores ekspertpanel.
- Har du brug for en vurderingsmand eller lign. i forbindelse med køb eller salg af en andel kan du indsende din forespørgelse her.
Her er du
Forside > Bolighandel > Lejligheden

















