Hej
Vi har to spørgsmål angående boligafgift på lejlighed med inddraget loftsareal
1) Da vi overtog lejligheden og loftsarealet, som ikke var sat i stand til beboelse. Vi fik oplyst af ejendomsadministrationen per email at boligafgiften på loftsarealet, ifølge revisor, ville være 350 kr/m2/år og dermed 43% lavere end den regulære boligafgift.
Efterfølgende er den ekstra boligafgift aldrig blevet opkrævet og nu 4 år efter, hvor vi har brugt ca. ½ million til istandsættelse af loftsarealet, har vi fået et efterkrav på boligafgiften for loftsarealet tilsvarende den regulære boligafgift, og dermed 74% højere end den først oplyste boligafgift. Kan dette være juridisk korrekt?
2) Vi indsendte ibrugtagningstilladelse i maj 2007 og har rykket administrationen flere gange for at "få lov" til at betale. De har først meldt tilbage sidste år, feb.2010, med et krav om fuld boligafgift og betaling med tilbagevirkende kraft (og de kunne i øvrigt ikke finde deres kopi af vores ibrugtagningstilladelse).
Vi sendte dem endnu en kopi af ibrugtagningstilladelsen og kontaktede flere af de andre andelshavere der ligeledes har loftsudbygninger. Det viste sig at der er flere der aldrig har betalt, endda nogle hvor lejligheden er blevet solgt 2 gange uden at boligafgiften er blevet reguleret. De som betaler, betaler ikke efter samme beregningsmetode.
Vi vil høre om det kan have sin rigtighed at administrationen kan pålægge os andelshavere at betale hele perioden, når ansvaret for den langsommelige proces i allerhøjeste grad ligger hos dem?
Med Venlig Hilsen
Per Christian og Anna F. Werenskiold