Kan man forvente at få betaling for at være med i andelsbestyrelse? Og i så fald hvor meget?
Er det muligt at kræve, at andelshavere, der ikke ønsker at deltage i fælles arbejdsdage, betaler et beløb?
Kan man forvente at få betaling for at være med i andelsbestyrelse? Og i så fald hvor meget?
Er det muligt at kræve, at andelshavere, der ikke ønsker at deltage i fælles arbejdsdage, betaler et beløb?
Det er meget forskelligt fra forening til forening, men jeg tror at langt de fleste steder står den på frivillig arbejdskraft.
Man kan som BM-medlem modtage et skattefrit vederlag på omkring 3000 kr.
Med hensyn til arbejdsdage, er det tilladt at kræve et beløb af alle beboerne via fællesudgifterne og så belønne deltagere i arbejdsdagen med et vederlag.
Det er ikke tilladt for en bestyrelse at udskrive bøder for udeblivelse, selvom dette står i vedtægterne.
Martin Borgstrøm
Andelsportal.dk
Vi vil meget gerne høre om jeres oplevelser vedr. aflønninger af bestyrelser i boligforeninger eller mangel på samme.
Hvad mener I ?
Er det bare frivilligt arbejde eller bør det belønnes at man ofte gør den indsats andre ikke gider.
Martin
Andelsportal.dk
Hej Martin.
Den principielle belønning for bestyrelses-arbejde burde være respekt for den indsats der er gjort, men som du ved er der altid nogle der mener at bestyrelses-medlemmer burde gøre noget andet eller noget mere end det de gør.
Der findes andelshavere der mener at bestyrelses-medlemmer altid bør gå forrest i forhold til praktiske opgaver i en forening, selvom det de rent faktisk er valgt til er drift af foreningen.
Om arbejdet skal belønnes i kroner og ører må være en sag for generalforsamlingen men hvis det skal, bør det efter min mening være med stor opbakning og fuldt gennemskueligt i regnskaberne.
I de fleste foreninger findes der mennesker der får ondt i røven over de særeste ting og når nu det ER sådan, er det bedst at de får ondt over de faktiske forhold end det de TROR er de faktiske forhold. Derfor vil det altid være en fordel at indrette sig med så stor åbenhed som praktisk muligt.
Venlig hilsen Kimano
Hej.
Jeg er enig i, at respekt for udført arbejde i en bestyrelse er alt afgørende.Det er selvfølgelig også vigtigt, at bestyrelsen fortjener respekt for deres arrangement og indsigt i foreningsarbejde, dygtiggør sig og sætter sig ind i, hvad det vil sige, at arbejde i en bestyrelse o.s.v. Derudover mener jeg, at det er i orden, at bestyrelsesmedlemmer får honoreret deres udlæg, internetforbindelse, papir m.v. i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Såfremt de derudover får et honorar for at have lyst til at lave foreningsarbejde i deres fritid vil jeg mene, at det er ok. Størrelsen bør fastsættes på en generalforsamling. Vedrørende regnskabet skal der selvfølgelig altid være fuld åbenhed og gennemsigtighed. Det er et must.
Venlig hilsen Nikole Hande Lowe Jacobsen
Hej Martin,
kan du uddybe
[quote]Det er ikke tilladt for en bestyrelse at udskrive bøder for udeblivelse, selvom dette står i vedtægterne. [/quote]
som du skrev om d. 10. marts?
Hej Benny,
Den konstuktion, hvor foreningen uddeler en bøde til et medlem, der ikke møder op til arbejdsdag er ikke lovligt.
En forening har ikke bemyndigelse til at udskrive sådanne bøder, ligegyldigt om det er nævnt i vedtægterne.
Den rigtige måde at gøre gøre det er at trække et beløb over fællesbidraget og så uddele disse penge mellem dem der deltager i dagen..
Håber det var svar nok
Martin Borgstrøm
Andelsportal.dk
Hej
Angående betaling for bestyrelsesarbejde. Jeg sidder som formand for 116 andele.. administrator ordner overdragelser, regnskab, mm.. men der er stadig rigeligt at lave for mig.. 1-2 timer dagligt bruger jeg på det. Jeg får honorar for arbejdet.. 2.200 månedligt svarende til en timeløn på 50,- brutto.
4 andre bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter får hver 3.200,- årligt.
Hvad får i andre i honorar?
Mvh.
Boye
Hej Boye
Når du skriver at du får et honorar på 2200,- kr pr/md så bliver du vel beskattet af det? eller hvordan gør i det?
Jeg er orienteret om at formand og næstformand kan honoreres med 2000,- i tlf. penge og 1200 i kontorhold om året skattefrit. Øvrige bestyrelses medlemmer kan modtage 800,- kr pr/år. Modtager man mere skal det opgives til skat. Tager jeg helt fejl?
Stefan
Hej Stefan
Jo, jeg betaler skat. Administrator sender en lønseddel til mig hver måned. Og jo, du kan højst modtage 3.200,- per år skattefrit.. så vidt jeg ved.
Mvh.
Boye
Du skal være logget ind for at skrive.