Arbejdsdage

Lang de fleste andelsboligforeninger afholder op til flere årlige arbejdsdage. Konceptet går generelt ud på, at alle andelshavere skal bruge en lørdag eller søndag på en fælles arbejdsdag, hvor mindre renoveringer af gård, have og ejendom udføres. Det er op til den enkelte forening at beslutte, hvor mange arbejdsdage, der skal afholdes årligt.

På en arbejdsdag sørger bestyrelsen i den pågældende andelsboligforening for at have en liste over de opgaver, som gerne skulle udføres. Det kan være ting som fjernelse af graffiti, trappevask, malerarbejde eller havearbejde. De fremmødte andelshavere får derefter tildelt nogle opgaver, som passer til deres evner.

"Mange andelsboligforeninger vælger at indskrive en aldersgrænse for deltagelse i de fælles arbejdsdage i deres vedtægter"

Ældre eller gangbesværede beboere, der rent fysisk er forhindret i at deltage i en arbejdsdag i deres forening, bliver ofte tildelt mindre krævende opgaver som at brygge kaffe for eksempel. Mange andelsboligforeninger vælger at indskrive en aldersgrænse for deltagelse i de fælles arbejdsdage i deres vedtægter.

Ved de fleste arbejdsdage sørger bestyrelsen desuden for mad og drikke til de fremmødte.

De fælles arbejdsdage stammer fra den oprindelige andelstanke, hvor de forskellige andelshavere opretholder et fælles ansvar i forbindelse med den ejendom, som de i fællesskab ejer. I nogle foreninger fungerer det fint med fælles arbejdsdage, men det er mere og mere udbredt at nedlægge arbejdsdagene og overlade opgaverne enten til viceværten eller til professionelle håndværkere.

"Desuden kan man i de fleste foreninger få tildelt en særskilt opgave, som man kan løse, når tidspunktet passer"

Det er forskelligt fra forening til forening, om de har en eller flere årlige arbejdsdage, og hvor mange af de respektive arbejdsdage den enkelte andelshaver skal deltage i. Desuden kan man i de fleste foreninger få tildelt en særskilt opgave, som man kan løse, når tidspunktet passer. Det fritager så den pågældende andelshaver for deltagelse i arbejdsdagen.

Reglerne for arbejdsdage i den enkelte andelsboligforening skal fremgå af foreningens vedtægter.

Gebyr for udeblivelse

Langt de fleste andelsboligforeninger har indskrevet muligheden for at opkræve et gebyr fra de andelshavere, der ikke deltager i foreningens fælles arbejdsdage. For eksempel på 500 kroner. Det har foreningen som sådan ret til.

I forbindelse med inddrivelse af ’gebyret’ eller ’bøden’ for ikke at have deltaget i arbejdsdagen kan der dog være et problem. Selvom gebyr-reglen er gyldigt vedtaget på en generalforsamling og indskrevet i foreningens vedtægter, er det nemlig ikke sikkert, at bestyrelsen under en retssag eller fogedsag kan kræve beløbet inddrevet.

Ordningen omkring deltagelse i arbejdsdagene skal nemlig også fremgå af foreningens formålsparagraf, som i langt de fleste tilfælde blot beskriver, at formålet er at administrere og drive den pågældende forening.

Der er endnu ikke set eksempler på en domstolsafgørelse, som kan gøre reglerne om gebyr og arbejdsdage mere tydelig.

Gratis hjælp

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med en arbejdsdag, kan du få gratis svar på dem ved at stille dem her til enten en advokat eller en administrator. 

Du kan også som bestyrelsesmedlem i en andelsboligforening ganske gratis få et tilbud fra en professionel leverandør på, hvad opgaverne til jeres arbejdsdag vil koste at få udført. Beskriv opgaverne her.

Vi anbefaler

Andelsportal.dk anbefaler alle foreninger at få hjælp fra en advokat til at formulere eller reformulere deres vedtægter omkring arbejdsdage. Det anbefales særlig kraftigt, fordi især reglen om gebyr for udeblivelse ofte kan medføre uenigheder mellem andelshavere og bestyrelsesmedlemmer. Ved at indtaste en forespørgsel her, kan I gratis få et tilbud fra en advokat på, hvad det vil koste jer at få advokatbistand.